Pallisbjerg Herregård

Udlejning af ferielejligheder

Pallisbjerg Herregård finder du nær Staby ved Nissum Fjord, 21 km nord for Ringkøbing.  De smukke omgivelser og unikke rum skaber de bedste rammer for netop dit ferieophold eller arrangement.

Book din oplevelse allerede i dag >>

jpeg
jpeg-1
jpeg-2

Pallisbjerg Herregård

Historien om Pallisbjerg Herregård

Pallisbjerg, (1545 Padbierg, ‘paddebjerg’), tidligere hovedgård nær Staby ved Nissum Fjord, 21 km nord for Ringkøbing. Stedet har formentlig navn efter landsdommer Palle Juel, der i 1560 fra kronen erhvervede gården Padbjerg, som han gjorde til kernen i en godssamling. Hans slægt og andre adelsslægter ejede stedet indtil 1692, da det blev købt af den foretagsomme købmand Christen Linde (1626-1708) fra Holstebro. Linde kom til at eje i alt 12 jyske herregårde, deriblandt Volsted, Bækmark og Ulsund, og han blev i 1704 adlet under navnet de Linde. Den sidste herremand på Pallisbjerg var kreditforeningsdirektør, hofjægermester Christian Benzon Hoppe, som købte den i 1872 og byggede den nuværende hovedbygning i 1898 tegnet af professer H C. Amberg. Hovedbygningen skulle stå færdig til hans og baronesse Juliane Cathrine Wilhelmine Wedel-Jarlsbergs sølvbryllup, men hun døde desværre før bygningen var færdig. I 1914 solgte hans arvninger til købmand P.C. Rørsgaard fra Vemb, der solgte til staten i 1940 og blev indtil 1991 anvendt til bl.a. kostskole og børnehjem, på et tidspunkt overtog Københavns kommune den til børnehjem, som misvedligeholdt den så de sidst i firesene fik en nedrivningstilladelse til den, men til alt held blev den reddet og har siden været i privat eje.

Læs mere om Herregården

snip
Pallisbjerg Herregård